Vi har efterhånden i en længere periode levet uden rytme i hverdagen, men begge 2 haft lyst til at gøre ting, som vi aldrig når eller af andre årsager ikke kan få til at passe ind. Så vi lavede en ønskeliste…
Ønskerne for mit vedkommende er:
• Minimum 2 længere gåture om morgenen (ca. 1 time ved skov og sø) i ugen, sammen med Soya.
• En sund frugt smoothie til morgenmad HVER morgen!
• Minus firmarelateret arbejde om aftenen/natten og i weekender.
• Arbejde 3 dage ude på atelieret og 2 dage hjemmefra.
For Morten ser ønskerne således ud:
• Cykle hjem fra arbejde 2 dage om ugen…
• Mere fritid til computer/musikrelaterede interesser.
Vores fællesønsker er:
• Effektivisere vores mad indkøb og gerne spare lidt penge.
• Spise aftensmad i medborgerhuset 2 dage om ugen.
• Tid til hundetræning
• Mere fast rutine i den daglige oprydning/rengøring.
• Meditation i weekenden.
• 1 dag hjemme enten lørdag eller søndag (for os selv) hver weekend.
Ønskerne gjorde at vi måtte prioritere en del… Det var et puslespil at få til at gå op, og specielt transporten, når man har 1 bil og henholdsvis 19 km. og 27 km. på arbejde hver vej.
Vores ’skema’ blev lavet således, at det tilgodeså begge vores ønsker. Egentlig er jeg slet ikke til skemaer, og specielt ikke nogle man skal passe ind i…! Så vi bruger det kun som skitse, indtil rytmen bliver kørt ind. Det er nemlig vigtigt at der også er plads til spontanitet og kreativitet i de nye rammer!