Vi blev hentet kl. 8.30 ved vores Home Stay af vores chauffør – Ngurah.
Vi kørte forbi Bali Buddha Restauranten for at købe nogle af deres lækre frugtdrikke, og besluttede også at gå over på den anden side af gaden til en Urtedoktor, for at bestille tid til massage til når vi kom tilbage til Ubud sidst på vores rejse.
Vi bestilte en tid, og på vejen ud, spurgte jeg om hun måske havde noget, der kunne hjælpe på vores maveproblemer.
Hun sagde ja, og bad os om at sætte os igen – og så fik vi ellers den helt store omgang!!
Først masserede hun vores maver med olie, så kom hun med nogle flasker med varmt vand, som hun rullede og masserede vores maver med.
Mens hun behandlede os, gik hun og kommanderede med nogle af hendes ansatte, som gik og plukkede urter i nogle krukker, efter hendes anvisning.
Næste trin i behandlingen var en varm drik, bestående af noget urtepulver, lime, honning og varmt vand. Den smagte ikke særlig godt, men det er OK – bare det hjælper!!
Derefter fik vi serveret kogte vilde ris, blandet med nogle af de urter, som hendes ansatte havde plukket til os tidligere.
Hun skriver vores navn, adresse og fødeby ned, og beder en bøn for os ved sit tempel.
Derefter gennemgår hun os en af gangen, hvor hun kigger på vores hænder, trykker os forskellige steder på kroppen og kigger i vores øjne. Løbende skriver hun notater.
Til sidst fortæller hun meget præcist, hvad vi døjer med her og nu, men også hvilke generelle problemstillinger der er ved vores helbred. Hun fortæller om, hvilke ting vi ikke bør spise, og andre ting vi kan gøre for at holde os sunde.
Hun vil gøre nogle urter klar, til når vi vender tilbage d. 17, som vi skal have med hjem.
Alt imens vi har siddet ved ‘heksedoktoren’, har Ngurah siddet og ventet tålmodigt. Det tog næsten 2 timer – men det så ikke ud til at gøre ham noget.
Nu fortsætter vores tur mod Amed – op over bjergene, gennem smukke landskaber med masser af risterasser, små landsbyer og plantager med kaffe, vanille, nelliker, cacao, muskat m.m.
Kaffe…
Vanillie – jeg vidste ikke at stængerne så sådan ud!
Cacao…
Mango…
Bananer…
Vi stopper ved en af plantagerne, og får en rundvisning, hvor vi ser hvordan de forarbejder de planter og krydderier de dyrker.
Vi bliver budt på smagsprøver af kaffe, cacao og en stærk, varm ingefær-drik. Vi nipper lidt til det, men vil helst ikke drikke det hele, da vi prøver at skåne vore maver lidt.
Vi kører videre og på vejen passerer vi grænsen mellem 2 regioner på Bali. Her bliver alle biler stoppet og velsignet. Vi bliver spurgt, hvor vi er på vej hen af en venlig dame, og hun beder en bøn for vores videre rejse, sætter en blomst bag øret på os hver, og putter en klat klistret ris midt i vores pande.
Bilen får en blomsterdekoration sat på vinduesviskeren og en blomsterdekoration med røgelse inden i bilen.
Senere passerer vi en lille landsby, og Ngurah stopper for at vise os lidt rundt. Mændende fra landsbyen er samlet foran landsbyens tempel, hvor de er ved at forberede noget fælles mad.
Det er interessant at se, hvordan de spiser, i sådan en sammenhaeng. Alle mændende sætter sig på hug ude i hjørnerne med ryggen til hinanden mens de spiser.
Vi spiser frokost nær Pura Besakih – et af de største templer på Bali. Efter frokosten satter Ngurah os af ved ved foden af templet.
På forhånd har han advaret os om, at guiderne her kunne være meget frække – og det fik vi bekræftet!
Man går ca. 500 m fra parkeringspladsen op til tempelindgangen, og de første guider prøver at prakke os en rundvisning på for 20 Euro!! Vi siger selvfølgelig nej tak, og begiver os op mod indgangen.
En anden mand følger med os og begynder at snakke, og spørge til os. Da vi når indgangen siger vi, at vi gerne vil gå rundt i templet selv, men han prøver at forklare os, at han slet ikke er som de andre guider, og at han vil vise os rundt, og hvis vi føler for at betale ham når vi er færdige, kan vi gøre det – hvis vi ikke gør, er det også OK.
Vi indvilger, og han viser os rundt på tempelområdet i en halv times tid.
Mens vi går rundt kommer der børn, helt ned til 3 års alderen, som forsøger at sælge blomster osv. til os – de er meget pågaende.
Templet er smukt, men vi nyder ikke rigtig rundvisningen p.g.a. den dårlige stemning der er på stedet.
Efter rundvisningen giver vi vores guide 30.000 rupias, men han er ikke tilfreds – han prøver at få os til at betale mere, men vi har fået nok!!
Vi går tilbage til bilen, og fortsætter kørslen ned fra bjergene til Amed.
Vi ankommer til Dancing Dragon Cottages til aften, og kigger os lidt omkring.
Hotellet er drevet af Karen Kingston, som har skrevet en del bøger om Feng Shui, og jeg var spændt på at se indretningen af hotellet.
Udsigt over haven.
Og buddha figurer… Jeg er helt vild med dem, de er lavet i sten.
Jeg har et meget sort ønske om at finde sådan en figur og få den bragt til danmark!!
Der er mange flotte og eksotiske blomster.
Vi ofrer vores lille blomsterkurv med røgelse som vi fik af damen på bjerget, og som skulle tændes når vi nåede frem, på vores eget udendørs ‘værelses tempel’…
Vi går en tur langs stranden ved Amed, og ser alle fiskerbådene komme ind til aften – et meget smukt syn.
Vi spiser aftensmad på Dancing Dragon Cottages.
Poolen ved Dancing Dragon Cottages.
