Vi er på vej til Waka Shorea – et resort der ligger inde midt i et naturreservat i den vestlige ende af Bali.

Vi skal med båd, da der ikke går nogen veje hertil.

Herude står tiden stille – vi er omgivet af den smukkeste strand og den udtørrede jungle – da det er uden for regntiden er det ret tørt og meget varmt på denne del af Bali.
Her er vores hytte, alt er bygget øko venligt og med respekt for naturen.
Bag hytten er der træer og en tidligt morgenen bliver vi vækket at en mærkelig puslelyd bag ved hytten, som viser sig at være en stor leguan på ca. 1 meter lige udenfor vinduet!
Udsigten fra terassen nydes…

Der er mange sorte aber på stedet, og i dag har de valgt området omkring vores hytte som deres legeplads. Vi har nogle træer med nogle bønnelignende frugter, som de godt kan lide, så de sidder og spiser ca.3 meter fra vores hytte.

På vej ned til morgenmaden møder vi de ‘3 små grise’ i form af en lille flok vildsvin, som er på jagt efter lidt morgenmad.

Efter morgenmaden tager vi ud og snorkle.
Snorklingen foregår omkring den bådebro, som vi ankom ved i går, og der er masser af flotte farvede fisk og smukke koraller.
Og krabber!!

Her kan man plaske rundt i timevis…
Frokost efter en længere tur med hovedet under vandet…
Selv en simpel menu, bliver kunstnerisk anrettet.
Morten får hummer, ja mere friske fås de vist ikke… Uhmmm!
Vi går en tur langs stranden og samler smukke skaller.
Pause under et strand træ.
Vi bruger en del tid på at fotografere aberne omkring vores hytte, og de syntes tilsyneladende at det er lige så spændende at kigge på os, som vi syntes det er at kigge på dem…. En stor oplevelse!
Det er vilde aber, og de må ikke bliver fodret af mennesker.
Det er sådan at man ikke må lade døren stå åben til hytten eller lade ting og sko stå udenfor hytten, da aberne er nysgerrige og evt. ville kune finde på at tage tingene eller gå ind i hytten.
Vi får også besøg af en abe på terassen.

Og så hopper de rundt og larmer på vores tag – Jeg syntes det er helt fantastisk og så spændende at iagttage dem, at jeg bruger et par timer, hvor jeg er lige så stille som en mus!
Mange af aberne har unger for tiden – nogle små orange klumper, som hænger på maverne af deres mødre.

Aftensmaden spiser vi på stedets eneste restaurant. En terasse der ligger ude på den øde strand. Det bliver mørkt omkring kl. 18.30 hernede, så det hele foregår i stearinlysets skær – hyggeligt:D
Elektricitet kommer i øvrigt fra deres egen generator, så der bliver sparet på strømmen, og alt færdsel på området foregår med lommelygte efter solnedgang.
Vi står tidligt op og ser solopgangen.
Udsigten er ubeskrivelig smuk!
På vej tilbage til fastlandet, bliver der fjollet ombord, – jo de har skam humor balineserne!


















