Lykke’s ord om lykke

By camillalykke

Når folk selv vurderede deres lykke, så er danskere de lykkeligste folk i Europa i følge en undersøgelse fra Cambridge Universitet, rapporteret i 2007! Og det er da ik’ så lidt må man sige…!

Men hvad er lykke egentlig…? Jeg slog det op i ordbogen, og der stod:

“Lykke eller lykkeglimt, er en følelse, som sætter en i en tilstand af velvære. Lykke er individuel. Hvad der føles som lykke for en person, føles ikke nødvendigvis, som lykke for en anden person. 
Størrelsen af lykkefølelsen har intet med ulykkesfølelsen at gøre, men er udelukkende afhængig af individets sensivitet, og altså mere et temperamentsspørgsmål der er forbundemed personlighedstrækkene. Nogen har et stabilt følelsesliv uanset, hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted der i mellem. Mennesker der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig alt andet lige mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.” 

Jeg spørger ofte mig selv… Er du lykkelig? Og mit indre svar, varierer alt efter hvornår jeg stiller spørgsmålet. Men en overvejende glad følelse har jeg næsten altid… Men lykken er lidt sværere at definere end glæde, og jeg er nok den type der altid har nye mål jeg lige skal opnå – og tror på at når jeg har opnået “dit eller dat” så er jeg lykkelig, eller når jeg bliver bedre til “det ene eller det andet”, eller når jeg engang “bliver rig”, så må følelsen være der.
Efterhånden har jeg fundet ud af at min lykkefølelse ikke har noget med det ydre at gøre, men mere med det indre. En vigtig lykke faktor for mig, er at stå ved min personlighed, leve med hjertet, og turde udleve mit indre, – så følger lykken for det meste med!

Læg en kommentar