Sidste stop – Singapore

Kl. 5.30 blev vi hentet paa Tjampuhan hotel i Ubud, og blev kørt til lufthavnen i Denpasar.
Vores fly gik kl. 9.15
Vi ankom til Singapore ved middagstid – og vi havde 1½ dag inden turen gik videre til København.
Vi havde en fornemmelse af det i forvejen – og vi blev bekraeftet – Singapore er en rigtig metropol, og halvanden dag er ikke lang tid, hvis man vil naa at se lidt af det hele, men vi gjorde et ihaerdigt forsoeg!!
Fra lufthavnen blev vi koert til hotellet, som var inkluderet i vores flybillet. Da vi ikke selv havde bestemt hotellet, havde vi ikke saa store forventninger, men vi blev virkelig positivt overraskede. Det var et meget laekkert hotel – kaempe stort og centralt beliggende i byen.
Vi efterlod bagagen paa vaerelset, og begav os ud i byen. Foerst til et center kaldet “Funana” – et helt butikscenter, udelukkende med computere og alskens elektroniske dimser - noget af et mekka, for saadan en noerd som mig:-)
Kl. 18 koerte vi til Singapore Night Safari – en speciel safari park, indrettet specielt til de nataktive dyr. Det var rigtig spaendende at se, men oplevelsen blev desvaerre oedelagt lidt af alt for mange turister – der er ca. 4000 besoegende hver aften!!!
Vi kom hjem til hotellet kl. 23 og bestilte aftensmad via roomservice – vi orkede ikke at finde noget i byen, da vi havde vaeret igang siden 5.30…

Mount Ijen – Java

Vi stod op kl. 4.30 og spiste lidt morgenmad på Catimoer Home Stay – det eneste home stay i nærheden af Mount Ijen.

Det er sandsynligvis også den eneste grund til at de har nogen gæster, for det var et utiltalende sted, der mest af alt mindede om gamle forfaldne militærbarakker.

Kl. 5 kørte vi mod toppen – en tur paa ca. 30 min på de små snoede veje.
Derefter gik resten af turen mod toppen til fods  – ca. 3 km – til 2300 m højde.

Det var en hård tur, luftfugtigheden var høj og stierne var meget stejle at gå på.

Selv vores chips pose kunne ikke holde til lufttrykket, og var næsten ved at sprænge!

Da vi nåede toppen af vulkanen kunne vi kigge 300 m. ned i krateret, hvor store mængder svovl kom op fra dens indre.

Det var et flot syn med det gule svovl, og en turkisblå kratersø ved siden af.

Vi besluttede at gå ned i krateret, selvom vores chauffør havde rådet os til at lade være – han mente ikke det var sikkert nok…

Måske havde han ret? Men det var meget spændende at se det ekstremt hårde arbejde, som de lokale arbejdere udførte på de stejle klippestier, nok noget af det hårdeste menneskelige arbejde man kan forestille sig.

Vi gik helt ned til bunden… 

Svovldampene er giftige og lugter fælt. Vi havde tørklæder for mund og næse og vendte hurtigt om for at komme op, og væk fra dampene.

Barske klippestier…

For at bringe svovlen op af krateret og ned af bjerget, læsser de svovlen i 2 kurve med en pind imellem, som de bærer som et åg på nakken.

Svovlen er nærmest helt selvlysende gul/orange.

2 kurve vejer tilsammen ca. 80 kg!!
Og så går turen først op af krateret, af nærmest lodrette klippestier, og siden de 3 km. ned til den nærmeste vej, hvor lastbiler venter på at blive læsset.

På vejen mødte vi flere af disse arbejdere, som gerne ville tjene en lille skilling på at blive fotograferet – den bedste betaling er cigaretter, men dem havde vi desvaerre ikke nogen af, så vi betalte med en marmelademad som vi havde smurt ved morgemaden, den blev han også glad for… og puttede den i brystlommen.

De tjener ca. 30 øre pr. kg. svovl de bærer den lange vej ned af bjerget. De fleste tager 2 ture på en dag, og kan således tjene 40-60 kr. om dagen.
Deres skuldre og nakke er store og ophovnede, og mange har store ar efter den harde belastning. Nogle går i bare tær, andre i tynde sandaler eller gummistøvler.
Arbejdet er meget usundt p.g.a. de mange svovldampe, og de forholdsvis unge mænd, kommer hurtigt til at se gamle ud.

Ned af bakke det går…

Vi holder en lille pause ved vejestationen.

Vægten som bruges til at veje dagens arbejde.

Kl. 10 var vi nede ved vejen igen, hvor vores chauffør ventede på os. Vi havde taget ca. 4 timer om turen op og ned, hvilket vist var en fin tid:D 

Vejene ned af Mount Ijen var MEGET hullede, og det tog lang tid at køre ned, da chauføren var nødt til at køre meget langsomt.
Vejene er for det meste asfalterede, men mange steder har regnen skyllet belægningen væk, og tilbage er kæmpe store huller.

Da vi kom ned til foden af bjerget fladede landskabet ud, og hastigheden steg en del.
Vi kørte bl.a. gennem byen Situbondo, hvor mange mennesker var ved at gøre klar til Independent Day, hvor der skulle være et stort karneval i byen. Så vi passerede diverse køretøjer, maskeret som køer, fisk, fugle, huse, både og meegt andet – det var meget underholdende at se!…

Vi stoppede og spiser et sted ved kysten, og fortsætte derefter med 8 timers køretur til Mt. Bromo.

Vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores hotel – Lava View Lodge, som ligger lige på kanten af det 12 km store krater ved Bromo.

Inden i det store krater – som er blevet til en stor sandslette - ligger der en anden aktiv vulkan og et bjerg.

Heldigvis er Lava View Lodge et mere behageligt sted end vores home stay ved Mt. Ijen, så vi benytter os af lejligheden til et velfortjent bad og noget ordentlig aftensmad.
Vi går tidligt i seng, da vi skal op kl. 3.30 i morgen.

Waka Shorea

Vi er på vej til Waka Shorea – et resort der ligger inde midt i et naturreservat i den vestlige ende af Bali.

Vi skal med båd, da der ikke går nogen veje hertil.

Herude står tiden stille – vi er omgivet af den smukkeste strand og den udtørrede jungle – da det er uden for regntiden er det ret tørt og meget varmt på denne del af Bali.

Her er vores hytte, alt er bygget øko venligt og med respekt for naturen.
Bag hytten er der træer og en tidligt morgenen bliver vi vækket at en mærkelig puslelyd bag ved hytten, som viser sig at være en stor leguan på ca. 1 meter lige udenfor vinduet! 

Udsigten fra terassen nydes…

Der er mange sorte aber på stedet, og i dag har de valgt området omkring vores hytte som deres legeplads. Vi har nogle træer med nogle bønnelignende frugter, som de godt kan lide, så de sidder og spiser ca.3 meter fra vores hytte.

På vej ned til morgenmaden møder vi de ‘3 små grise’ i form af en lille flok vildsvin, som er på jagt efter lidt morgenmad.

Efter morgenmaden tager vi ud og snorkle.

Snorklingen foregår omkring den bådebro, som vi ankom ved i går, og der er masser af flotte farvede fisk og smukke koraller.

Og krabber!!

Her kan man plaske rundt i timevis…

Frokost efter en længere tur med hovedet under vandet…

Selv en simpel menu, bliver kunstnerisk anrettet.

Morten får hummer, ja mere friske fås de vist ikke… Uhmmm!

Vi går en tur langs stranden og samler smukke skaller.

Pause under et strand træ.

Vi bruger en del tid på at fotografere aberne omkring vores hytte, og de syntes tilsyneladende at det er lige så spændende at kigge på os, som vi syntes det er at kigge på dem…. En stor oplevelse!
Det er vilde aber, og de må ikke bliver fodret af mennesker.
Det er sådan at man ikke må lade døren stå åben til hytten eller lade ting og sko stå udenfor hytten, da aberne er nysgerrige og evt. ville kune finde på at tage tingene eller gå ind i hytten.

Vi får også besøg af en abe på terassen.

Og så hopper de rundt og larmer på vores tag – Jeg syntes det er helt fantastisk og så spændende at iagttage dem, at jeg bruger et par timer, hvor jeg er lige så stille som en mus!

Mange af aberne har unger for tiden – nogle små orange klumper, som hænger på maverne af deres mødre.

Aftensmaden spiser vi på stedets eneste restaurant. En terasse der ligger ude på den øde strand. Det bliver mørkt omkring kl. 18.30 hernede, så det hele foregår i stearinlysets skær – hyggeligt:D
Elektricitet kommer i øvrigt fra deres egen generator, så der bliver sparet på strømmen, og alt færdsel på området foregår med lommelygte efter solnedgang. 

Vi står tidligt op og ser solopgangen.

Udsigten er ubeskrivelig smuk!

På vej tilbage til fastlandet, bliver der fjollet ombord, – jo de har skam humor balineserne!

Seraya Shores

Vi stod op kl. 6 for at se solopgangen over havet ved Amed.

Det er fantastisk smukt, og ude i horisonten kan vi skimte bjergene på Lombok.

Vi spiser morgenmad og bader lidt i poolen ved Dancing Dragon Cottages.

Vi har aftalt med vores næste hotel – Seraya Shores – at de henter os i Amed kl. 10.
Vi pakker vores ting, og sidder klar i receptionen kl. 10 og venter – men der kommer ingen… Kl. 10.30 ringer vi til det tlf. nr. vi har på hotellet, og får fat i Jamie – ham vi har korresponderet med, da vi reserverede hotellet. Han siger at han lige skal undersøge, hvad der er sket, og så vil han ringe tilbage.
Lidt efter sender han en sms, hvor han skriver at der kommer en chauffør om en halv time.
Vi ringer til ham igen, og det ser ud til at de har glemt vores aftale – lidt irriterende, men det er første gang på turen at der er noget, der ikke har klappet – og det er egentlig meget godt klaret, i betragtning af at alt er bestilt via internet hjemmefra.

Kl. 11 kommer der en anden chauffør fra Amed, som kører os til Seraya.
Efter en times kørsel er vi fremme – og da vi ankommer, undskylder de ansatte mange gange at der er sket en fejl – det lyder ikke til at det er første gang, at Jamie laver rod i aftaler…

Hotellet er ufattelig lækkert – det smukkeste sted vi har været indtil nu.
Vi bliver vist hen til vores hytte, og sætter bagagen af.

Derefter går vi lidt rundt på området. Hotellet ligger ud til Bali’s østkyst, hvor strandende består af store sorte sten. De ruller frem og tilbage når bølgerne kommer ind fra havet – det giver en utrolig beroligende lyd.

Der er kun 7 værelser på hotellet, fordelt på 6 hytter. Stedet er perfekt til at forsvinde væk fra omverdenen i et par dage.
Nogle af de andre værelser er ledige, og vi får lov at kigge rundt.

Rummene er store og luftige, med masser af hvide klæder, der svajer i vinden fra havet.
Vi falder for et af de andre rum, og får lov at flytte ind i det, i stedet for det rum, vi havde reserveret.

Trappen til hytten, jeg er helt vild med parasollerne;)

Vores gekko – den mindste vi endnu har set på turen. Balineserne tror på at de bringer held.

Vi får serveret lidt frokost på værelset, og tilbringer eftermiddagen ved poolen, som ligger ud til de smukke strande – der er fuldstændig fred her – dejligt.

Her kan man bare sidde og blive helt meditativ… vi havde poolen helt for os selv.

“Det her er bare skønt!!”

Udsigten fra hytten nydes. 

Og der bliver slappet af!

Menuen til vores aftensmad var bestemt på forhånd af kokken, og vinden fra havet blev kraftigere hen mod aften, så vi fik serveret dagens middag på vores værelse.

Om aftenen bliver der tændt røgelse og ofret til guderne.

Og skrevet postkort…

En tur i udendørs karbad med kig til stjernerne, på vores badeværelse i det fri.

Morgenmad med smoothie og toast, nydes fra en lille hytte…

Med frisk vind og storslået udsigt, siger vi farvel for denne gang og håber vi kommer tilbage hertil igen en dag!

Fra Ubud til Amed

Vi blev hentet kl. 8.30 ved vores Home Stay af vores chauffør – Ngurah.

Vi kørte forbi Bali Buddha Restauranten for at købe nogle af deres lækre frugtdrikke, og besluttede også at gå over på den anden side af gaden til en Urtedoktor, for at bestille tid til massage til når vi kom tilbage til Ubud sidst på vores rejse.
Vi bestilte en tid, og på vejen ud, spurgte jeg om hun måske havde noget, der kunne hjælpe på vores maveproblemer.
Hun sagde ja, og bad os om at sætte os igen – og så fik vi ellers den helt store omgang!!

Først masserede hun vores maver med olie, så kom hun med nogle flasker med varmt vand, som hun rullede og masserede vores maver med.

Mens hun behandlede os, gik hun og kommanderede med nogle af hendes ansatte, som gik og plukkede urter i nogle krukker, efter hendes anvisning.

Næste trin i behandlingen var en varm drik, bestående af noget urtepulver, lime, honning og varmt vand. Den smagte ikke særlig godt, men det er OK – bare det hjælper!!
Derefter fik vi serveret kogte vilde ris, blandet med nogle af de urter, som hendes ansatte havde plukket til os tidligere.
Hun skriver vores navn, adresse og fødeby ned, og beder en bøn for os ved sit tempel.
Derefter gennemgår hun os en af gangen, hvor hun kigger på vores hænder, trykker os forskellige steder på kroppen og kigger i vores øjne. Løbende skriver hun notater.
Til sidst fortæller hun meget præcist, hvad vi døjer med her og nu, men også hvilke generelle problemstillinger der er ved vores helbred. Hun fortæller om, hvilke ting vi ikke bør spise, og andre ting vi kan gøre for at holde os sunde.

Hun vil gøre nogle urter klar, til når vi vender tilbage d. 17, som vi skal have med hjem.
Alt imens vi har siddet ved ‘heksedoktoren’, har Ngurah siddet og ventet tålmodigt. Det tog næsten 2 timer – men det så ikke ud til at gøre ham noget.

Nu fortsætter vores tur mod Amed – op over bjergene, gennem smukke landskaber med masser af risterasser, små landsbyer og plantager med kaffe, vanille, nelliker, cacao, muskat m.m.

Kaffe…

Vanillie – jeg vidste ikke at stængerne så sådan ud!

Cacao…

Mango…

Bananer…

Vi stopper ved en af plantagerne, og får en rundvisning, hvor vi ser hvordan de forarbejder de planter og krydderier de dyrker.

Vi bliver budt på smagsprøver af kaffe, cacao og en stærk, varm ingefær-drik. Vi nipper lidt til det, men vil helst ikke drikke det hele, da vi prøver at skåne vore maver lidt.
Vi kører videre og på vejen passerer vi grænsen mellem 2 regioner på Bali. Her bliver alle biler stoppet og velsignet. Vi bliver spurgt, hvor vi er på vej hen af en venlig dame, og hun beder en bøn for vores videre  rejse, sætter en blomst bag øret på os hver, og putter en klat klistret ris midt i vores pande.
Bilen får en blomsterdekoration sat på vinduesviskeren og en blomsterdekoration med røgelse inden i bilen.

Senere passerer vi en lille landsby, og Ngurah stopper for at vise os lidt rundt. Mændende fra landsbyen er samlet foran landsbyens tempel, hvor de er ved at forberede noget fælles mad.
Det er interessant at se, hvordan de spiser, i sådan en sammenhaeng. Alle mændende sætter sig på hug ude i hjørnerne med ryggen til hinanden mens de spiser.
Vi spiser frokost nær Pura Besakih – et af de største templer på Bali. Efter frokosten satter Ngurah os af ved ved foden af templet.
På forhånd har han advaret os om, at guiderne her kunne være meget frække – og det fik vi bekræftet!
Man går ca. 500 m fra parkeringspladsen op til tempelindgangen, og de første guider prøver at prakke os en rundvisning på for 20 Euro!! Vi siger selvfølgelig nej tak, og begiver os op mod indgangen.

En anden mand følger med os og begynder at snakke, og spørge til os. Da vi når indgangen siger vi, at vi gerne vil gå rundt i templet selv, men han prøver at forklare os, at han slet ikke er som de andre guider, og at han vil vise os rundt, og hvis vi føler for at betale ham når vi er færdige, kan vi gøre det – hvis vi ikke gør, er det også OK.
Vi indvilger, og han viser os rundt på tempelområdet i en halv times tid.

Mens vi går rundt kommer der børn, helt ned til 3 års alderen, som forsøger at sælge blomster osv. til os – de er meget pågaende.

Templet er smukt, men vi nyder ikke rigtig rundvisningen p.g.a. den dårlige stemning der er på stedet.
Efter rundvisningen giver vi vores guide 30.000 rupias, men han er ikke tilfreds – han prøver at få os til at betale mere, men vi har fået nok!!
Vi går tilbage til bilen, og fortsætter kørslen ned fra bjergene til Amed.

Vi ankommer til Dancing Dragon Cottages til aften, og kigger os lidt omkring.
Hotellet er drevet af Karen Kingston, som har skrevet en del bøger om Feng Shui, og jeg var spændt på at se indretningen af hotellet.

Udsigt over haven.

Og buddha figurer… Jeg er helt vild med dem, de er lavet i sten.
Jeg har et meget sort ønske om at finde sådan en figur og få den bragt til danmark!!

Der er mange flotte og eksotiske blomster.

Vi ofrer vores lille blomsterkurv med røgelse som vi fik af damen på bjerget, og som skulle tændes når vi nåede frem, på vores eget udendørs ‘værelses tempel’…

Vi går en tur langs stranden ved Amed, og ser alle fiskerbådene komme ind til aften – et meget smukt syn.
Vi spiser aftensmad på Dancing Dragon Cottages.

Poolen ved Dancing Dragon Cottages.

Trekkingtur

I dag gik det bedre med maven og vi blev hentet fra vores Home Stay kl. 8.15, vi havde hjemmefra bestilt en trekkingtur ved et firma kaldet Sobek. Turen gik ad små hullede veje og køreturen tog ca. 1,5 time. Egentlig er afstandene hernede ret små da Bali er på størrelse med Sjælland, men afstandene virker store da vejene er små og snoede og fuld af huller og scootere, hunde, høns, aber osv.

Der er ret mange vilde hunde hernede… vi har hørt at der er omkring 70.000 vilde hunde hernede, og pu ha hvor ser de altså ud!!

Efter en længere køretur nåede vi frem til startpunktet for dagens tur. Vi gik ca. 1,5 time igennem junglen hvor vi så mange forskellige planter, blomster og frugter. Her lever også python slanger og en slange som de kalder den grønne træ slange, den er som en kameleon og skifter farve alt efter omgivelserne, så vi fik at vide at vi skulle kigge os godt for! Der er også giftige og stikkende planter. Men alt i alt så føltes det meget rart og sikkert at gå i skoven, temperaturen var behagelig da vi gik ca. 1400 m. over havets overflade. 
Guiden var god til at forklare os hvad de forskellige planter havde af funktion. Vi så bla. et krokodilletræ, en passionsfrugt plante, kaffetræer, advokadotræer og svingede i lianer.

Da vi kom forbi et træ som var væltet omkuld ved en orkan sagde vores guide at et sådant træ kan ikke bruges til byggemateriale da Balineserne tror at det vil bringe uheld at bruge et træ som vælter af sig selv, de ser træet som “dødt”. Et sådant træ får lov at ligge i skoven til det forgår af sig selv.

Vores glade guide!

En camouflerende trope hat… a la nature?! Ja den syntes guiden åbenbart lige at jeg skulle ha’ på…

Efter ca. 1,5 times gåtur, stoppede vi ved ved “tvilling søerne” og der blev budt på kaffe og kage i balinesisk stil. Vi smagte også slangeskindsfrugter, og der blev øvet på lidt balinesisk sang, som var vil stor fornøjelse for de lokale kvinder.

Senere gik turen med kano over til den anden side af søen.

Kanoerne er lavet af træstammer som er udhulet, – de var utrolig behagelige at sejle i.

Lige et lille par billede;)

Senere gik vi igennem en mindre landsby og så gik tueren til en restaurant med lokal buffet hvor vi fik frokost… Vi har stadig ikke helt vænnet os til det lokale mad, det tager tid både for smagsløgene og maven at vænne sig til… så vi tager det i små bidder og prøver så vidt muligt at undgå isterninger, frugt som ikke er skrallet og alt for stærk mad.

Turen tilbage til vores Home Stay i Ubud gik i hastigt tempo, hernede bruger de hornet hver gang de overhaler andre køretøjer, gående i vejkanten eller hunde der ligger på vejen. 

På vejen lavede vi stop ved en begravelses ceremoni, hernede er begravelsen en af de største og dyereste ceremonier. Så ofte bliver de afdøde begravet før der holdes begravelse. Vores chauffør fortalte at der hver femte år bliver holdt en kollegtiv begravelse, hvilket vil sige at alle der bor i landsbyen slår sig sammen og holder samlet een begravelse for alle der er døde indenfor de sidste fem år, – dette gør de for at spare penge.

Den smukke kiste…

Hele landsbyen deltager!

og der bliver festet i flere dage… det ses også på det store bjerg af blomsterofringer. 

Senere traskede vi godt trætte efter den lange køretur rundt i Ubud, shoppede lidt og fik lidt aftensmad. I morgen tidlig går turen til nord øst Bali til byen: Amed.  

En stille dag i Ubud

Vi vågede og havde det begge rigtig dårligt – kvalme og dårlig mave…
Vi blev enige om at aflyse vores heldagstur med vores chauffør, da vi nok ikke kunne holde ret mange minutter i en taxa uden et toilet.
Vi forsøgte at spise lidt, og fik lidt søvn.

Ved middagstid gik vi op på  - Bali Buddha - og fik lidt at spise…

…samt et par af deres lækre helsedrikke, mens vi slængede os på de bløde brikse med masser af puder. 

Efter et par timer, gik vi hjem og fik lidt mere søvn.
Kl. 18.00 bestilte en times traditionel balinesisk massage på vores Home Stay.
10 minutter efter vi havde bestilt, stod der to damer på vores værelse, klar til at give massage. Det var skønt at blive masseret godt og grundigt igennem, og vi havde det begge lidt bedre, en time senere.

Vi gik igen op på Bali Buddha og fik vores aftensmad og slappede af – derefter gik vi hjem i seng, med håbet om at maven ville komme på bedre tanker til i morgen.

Fra Sanur til Ubud

Vi vågner tidlig morgen kl. 6.00 mens det står ned i stænger, men som hurtigt ophøre – og derefter tager en svømmetur i poolen.

Efter morgenmaden bliver vi hentet af en yngre chauffør som ikke er for go’ til sit engelske… hvilket munder ud i at når vi spørger ham om noget svarer han oftest på noget helt andet end det vi spurgte om.

Vi ankommer til vores Home Stay i Ubud kl. ca 11.00, det er ved en privat balinesisk familie – stedet hedder: Bali Spring Cottages. Vi har booket værelset hjemefra over internettet – egentlig havde vi bestilt det billigste værelse hjemmefra, men da vi når frem bor der stadig nogle i rummet så vi får lidt “discount” og tager værelset ovenpå som er med aircondition og badekar.

Imens rummet bliver rengjort fra de forrige gæster, tager vi en tur i Monkey Forrest.
Ved indgangen køber vi en klase bananer af 2 damer som forgæves prøver at holde de frække aber væk fra deres bod.

Da vi går ind i parken, bliver jeg nærmest forfulgt af aber som har fået øje på min klase bananer, jeg giver dem et par bananer som de kommer helt tæt på og spiser fra hånden. Den ene abe holder mig i hånden med sine fødder mens den hurtigt flår skrællen af bananen og begynder at spise. Vi møder en lokal mand som siger at hvis hvis jeg vil prøve at få aben til at sidde på min skulder – skal jeg bare tage en banan og holde den i strækt arm over hovedet. Jeg brækker en banan af klasen, holder bananen over hovedet og venter spændt. Mens jeg er fokuseret på at holde bananen oven over hovedet med den ene hånd, hugger aben hele klasen af bananer ud af min anden hånd… De er snu;) Og det er med at holde på hat og briller!!

Men søde er de nu… se lige de øjne!

En lille abe familie, der får en lur på en stor sten.

Er ungen ikke bare kær?

Nogle af aberne er lidt hidsige, men ham her fik jeg lov til at komme helt tæt på.

Skal vi pille hinanden??

Ja i skraldespanden er der sikkert meget godt…

Efter en tur i den smukke park går vi igennem byen for at finde tilbage til vores Home Stay. Ubud er en større by end vi havde ventet, og man skal virkelig se sig omkring hvor man går for der er store huller i fortovet og vejen alle steder, og så bugter gaderne en del.

Det bliver varmest midt på dagen og vi vælger at gå ind på en cafe, for at få lidt koldt at drikke og lidt suppe. Stedet er utrolig hyggeligt og vi nyder med stort velbehag vores måltid og de smukke omgivelser. Senere da vi går ud på terrassen – taler vi dansk med hinanden, mens vi kigger os omkring – en mand der sidder ved et bord på terassen siger pæredansk: er I danskere?? Og det må vi jo svare ja til. Det viser sig at være ejeren af cafe’en, vi får en lille sludder og han fortæller at han har boet på Bali i 10 år.

Vi begiver os videre op ad gaden, køber et par bukser og en bluse, og prøver vores bedste med at “prutte” om prisen. Hvilket ikke er noget problem da det er helt almindeligt at man handler om prisen. En sætning alle balinesere kan er: I will give you a special price! Og så tænker man ja ja den er go’ med dig;)

Alt hernede har nærmest ikke priser på, så man må spørge hvis man er interesseret i en ting… og har man først spurgt til en pris tror de straks at man vil købe tingen, hvilket man lige skal vænne sig til!
Selvom det er en del mere behageligt at gå rundt i Ubud end i Sanur, er der mænd allesteder der vil tilbyde en transport. Hvis man siger pænt “nej tak” vil de tilbyde en transport imorgen. Så det er IKKE et problem at finde transport hernede, alle der har en bil eller en scooter tilbyder en transport ellers så har de en bror eller fætter el. lign. der vil køre en… Så man må virkelig sige “nej tak” mange mange gange i løbet af en dag.

Ubud

Vi bor nu på Tjampuhan Hotel i Ubud, hvor vi starter dagen med at få lidt morgemad på hotellet som er ta’ selv buffet.

Senere tager vi Shuttle bussen ind til byen hvor vi har bestilt tid ved ‘urte doktoren’ kl. 11.00. – vi har bestilt tid til massage samt gennemtjek af kroppen.

Vi bliver bedt om at tage vores tøj af og tage en sarong på. Stedet er ret “udmygt” og katten er ved at snuppe vores kage ud af posen som vi har købt ved en bager på vejen.

Så starter det med at vi bliver skrubbet meget grundigt i ansigtet og på kroppen med nogle blade som er kogt i vand.

De bruger forskellige olier som vi får i ansigtet, og vi får frisk aloe vera i hovedbunden. Og et par store blade bliver sat i underbuksekanten, for at hjælpe vores maver. Der er 4 til at massere morten og mig – 2 til hver!

Alt hvad de bruger er friske råvarer! Senere knuser de nogle ukogte ris med nogle rødder som er i familie med ingefaer til en grødmasse. Det bliver brugt til at massere benene med. Fødderne bliver vasket og vi kommer over på en briks, hvor hele kroppen bliver masseret igennem.

Derefter er det tid til et bad, som foregaar i et usselt badeværelse uden bruser men med vand i en balje med blade og kanelstaenger i. Jeg skal tage alt tøjet af og bliver vasket af en pige som grundigt vasker hele min krop med blade… Morten gennemgår samme procedure, med en mand som vasker ham.

Så er det tid til et “helse” maaltid, som består en “drink” og af diverse ting som vi ikke kender i Danmark bla. noget friskt tang som smager meget saltet.

Efter maden er det tid til en introduktion til diverse piller og pulverbreve som vi skal have med hjem… Noget for et godt immunsystem… noget for knoglerne, noget for nyrerne, noget til at få vores mave 100% paa højkant og olie til hovedpine… og for mit vedkommende nogle piller til smuk skind, og nogle runde sorte piller som hun siger kan goere min at mave bliver mere slank!! Det bliver jo spændende om det virker;o)

Vi gaar derfra med 2 poser medicin som vi skal tage som en samlet kur, Morten og mig bliver hurtigt enige om først at begynde paa kueren naar vi kommer hjem da det er ret omfattende, da noget skal tages om morgenen, noget om middagen og noget andet om aftenen, noget skal i kogende vand og noget skal laves med lime…osv.

Alt i alt tog det hele 4 timer og vores chauffør som vi havde bestilt til kl. 14.00 har allerede ventet på os i en time… men det er “no problem, no problem” med ham og vi tager ud at kigger på stenskulpturer, vi har et brændende ønske om at finde en flot buddha til vores baghave på kløvermarken.

Vi kigger et par forskellige steder hvor vi også kan se at der er meget forskel på kvaliteten, og dem der er i dårlig kvalitet er ikke ligefrem billigere end dem i go’ kvalitet… Alt sammen for at narre “blåøjede turister” til at købe noget de tror er i go’ kvalitet.

Heldigvis er vores chauffør kendt i området og tager os til et stort sted med mange skulpterer udhugget i sten. Det ligger afsides og væk fra hovedgaden hvor “turist sælgerne holder til”, og vores chauffør siger at det også er her at de lokale selv kåber haveskulpturer osv.

Efter at have kigget på alle de fine skulpturer ender det med at vi har fået os handlet til en go’ pris på 3 skulpturer, som lige akkurat kan være indenfor 1 rummeter som de regner transporten ud fra… Efter et par problemer med dankort automaten og ca. 20 minutters venten på at en med forstand på maskinen skulle komme er vi klar til at tage tilbage til vores hotel i Ubud. Så nu glæder vi os rigtig meget til at vi om 5 uger skal hente vores Buddhafigurer i Aarhus.

På vejen til hotellet kører vi forbi det Home Stay som vi boede på, sidst vi var i Ubud. Vi lavede nemlig en aftale med dem om at de ville passe på noget af vores bagage, da vi har købt et par ting som er ret upraktiske at skulle rejse rundt paa øen med (bla. nogle flag og nogle kurve), og for den sags skyld også en belastning hvis vi skulle have rejst til Java med det. Det var et glad gensyn med den søde familie, og vi fik som aftalt vores bagage med igen som de havde passet godt på.

Om aftenen tager vi ind til byen igen for at spise paa Bali Buddha, som vi helt sikkert kommer til at savne nu hvor vi skal hjem, de laver det dejligste økologiske mad, til næsten ingen penge.

Da det idag er d. 17 august som er Independent Day, er det tydeligt at se i gadebilledet at der er en festdag, der er mange lokale ude i byen og det vrimler med folk i flotte dansekostumer. Og der er små boder langs vejen som sælger grillet kylling på spyd.

Meget trætte tager vi Shuttle bussen tilbage til hotellet efter en efterhånden lang og spændende dag.

Borobudur – Java

Op kl. 4.15 – vi er ved blive rigtig morgenmennesker:-)

I dag skal vi se solopgangen på toppen af Borobudur – et Buddhistisk monument fra det 9. århundrede. Det er udført i lavasten, hvori der er udhugget ca. 2600 relieffer og 500 Buddha statuer.

Templet blevet forladt omkring år 1400, og lå i flere århundreder skjult i den tætte jungle nær Jogjakarta.

Det blev genopdaget i år 1814 og er siden blevet restaureret af flere omgange, bl.a. med hjælp fra UNESCO, som har gjort stedet til en del af deres ‘World Heritage” program.

 

Da hotellet ligger lige op af monumentet, har man som gæst på hotellet den fordel, at man kan komme ind 1 time før dørene åbnes for alle andre.

Det gør at vi kun er nogle ganske få, der denne morgen bevæger os op på toppen af dette fantastiske bygningsværk.

Stilheden og udsigten ud over disen og junglen er ubeskrivelig – dette er virkelig højdepunktet på vores rejse – en helt speciel oplevelse!

 

Vi går rundt et par timer, og går derefter tilbage til hotellet og spiser morgenmad.

Vi tager et bad og sover et par timer – vi har ikke fået meget søvn de sidste par dage.

 

Efter frokosten går vi igen op på monumentet, men denne gang går vi samme rute som de buddhistiske pilgrimme, som kommer til stedet.

Monumentet består af 9 niveauer, og på hvert niveau er der friser med udsmykninger der fortæller om Buddha’s liv og gerninger.

Pilgrimmene går hele vejen rundt om monumentet på hvert niveau, og bevæger sig gradvist opad indtil de har været forbi alle 2600 relieffer.

På de 3 øverste niveauer sidder de 500 Buddha-statuer i såkaldte stupaer – en slags stenklokke, som er sænket ned over statuen. Stupaerne er perforerede, så man kan skimte statuerne igennem.

På toppen af Borobudur står en kæmpe Stupa – den er ikke perforeret – men rygtet vil vide, at der også sidder en Buddha statue derinde.

 

Vi benytter os af internettet på hotellet, og sidste på eftermiddagen tager vi en taxa til lufthavnen i Jogjakarta, hvor vi skal flyve tilbage til Bali.

 

Sent om aftenen ankom landede vi i Denpasar, hvor vores faste chauffør Ngurah stod og ventede på os - det var næsten lige som at komme hjem:)

Han kører os til Ubud, hvor vi denne gang skal bo på det fine gamle hotel Tjampuhan.