Archive for the ‘Lykke’ Category

En smoothie om dagen!

maj 29, 2008

Jeg har besluttet mig for at min morgenmad skal være en smoothie, det er lækkert og sundt og så er jeg vild med frugt på denne måde! Og når man nu skal have “seks om dagen”, som de siger, så tæller sådan en morgen booster jo godt med…

Lykke’s ord om lykke

maj 13, 2008

Når folk selv vurderede deres lykke, så er danskere de lykkeligste folk i Europa i følge en undersøgelse fra Cambridge Universitet, rapporteret i 2007! Og det er da ik’ så lidt må man sige…!

Men hvad er lykke egentlig…? Jeg slog det op i ordbogen, og der stod:

“Lykke eller lykkeglimt, er en følelse, som sætter en i en tilstand af velvære. Lykke er individuel. Hvad der føles som lykke for en person, føles ikke nødvendigvis, som lykke for en anden person. 
Størrelsen af lykkefølelsen har intet med ulykkesfølelsen at gøre, men er udelukkende afhængig af individets sensivitet, og altså mere et temperamentsspørgsmål der er forbundemed personlighedstrækkene. Nogen har et stabilt følelsesliv uanset, hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted der i mellem. Mennesker der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig alt andet lige mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.” 

Jeg spørger ofte mig selv… Er du lykkelig? Og mit indre svar, varierer alt efter hvornår jeg stiller spørgsmålet. Men en overvejende glad følelse har jeg næsten altid… Men lykken er lidt sværere at definere end glæde, og jeg er nok den type der altid har nye mål jeg lige skal opnå – og tror på at når jeg har opnået “dit eller dat” så er jeg lykkelig, eller når jeg bliver bedre til “det ene eller det andet”, eller når jeg engang “bliver rig”, så må følelsen være der.
Efterhånden har jeg fundet ud af at min lykkefølelse ikke har noget med det ydre at gøre, men mere med det indre. En vigtig lykke faktor for mig, er at stå ved min personlighed, leve med hjertet, og turde udleve mit indre, – så følger lykken for det meste med!

Meditation – At være vågen i “Nuet”

maj 11, 2008

Her i huset er vi begyndt at meditere sammen hver søndag, gerne først på dagen… Det er en go’ måde at starte dagen med lidt indre ro - og være vågen med sin bevidsthed - uden at skulle noget bestemt.

Struktur i hverdagen

maj 6, 2008

Vi har efterhånden i en længere periode levet uden rytme i hverdagen, men begge 2 haft lyst til at gøre ting, som vi aldrig når eller af andre årsager ikke kan få til at passe ind. Så vi lavede en ønskeliste… 

Ønskerne for mit vedkommende er:
• Minimum 2 længere gåture om morgenen (ca. 1 time ved skov og sø) i ugen, sammen med Soya.
• En sund frugt smoothie til morgenmad HVER morgen!
• Minus firmarelateret arbejde om aftenen/natten og i weekender.
• Arbejde 3 dage ude på atelieret og 2 dage hjemmefra.
 

For Morten ser ønskerne således ud:
• Cykle hjem fra arbejde 2 dage om ugen…
• Mere fritid til computer/musikrelaterede interesser

Vores fællesønsker er:
• Effektivisere vores mad indkøb og gerne spare lidt penge.
• Spise aftensmad i medborgerhuset 2 dage om ugen.
• Tid til hundetræning 
• Mere fast rutine i den daglige oprydning/rengøring.
• Meditation i weekenden.
• 1 dag hjemme enten lørdag eller søndag (for os selv) hver weekend
.

Ønskerne gjorde at vi måtte prioritere en del… Det var et puslespil at få til at gå op, og specielt transporten, når man har 1 bil og henholdsvis 19 km. og 27 km. på arbejde hver vej.

Vores ’skema’ blev lavet således, at det tilgodeså begge vores ønsker. Egentlig er jeg slet ikke til skemaer, og specielt ikke nogle man skal passe ind i…! Så vi bruger det kun som skitse, indtil rytmen bliver kørt ind. Det er nemlig vigtigt at der også er plads til spontanitet og kreativitet i de nye rammer!

Rejse ønskeseddel!

maj 1, 2008

Ja, jeg elsker at rejse og få ny inspiration og oplevelser… 

Vores prioritet på vores ‘rejse ønskeseddel’ ser p.t. således ud ;)

1. Indien – Nepal – Tibet

2. Afrika – Marokko

3. Borneo – Malaysia

4. Sydamerika

5. Cambodia  – Thailand – Kina 

6. Australien – New Zealand

7. Egypten – Israel

8. USA – Canada


Indtil videre har jeg rejst i følgende 20 lande: 

Norge  Sverige  Tyskland  Holland  Østrig  Schweiz  Litauen  England  Frankrig  Spanien  Portugal  Italien  Slovenien  Kroatien  Tyrkiet  Tjekkiet  Tunesien  Cypern  Singapore  Indonesien

Velkommen til Lykke’s blog

juni 7, 2007

Her er den – bloggen der i ord og billeder fortæller lidt om min hverdag, mit liv og mine nærmeste…